Grundlovsdag 2026, 2027 og 2028 - Datoer og oprindelse

• Hjem
• Helligdage
• Grundlovsdag

Grundlovsdag datoer

Grundlovsdag er Danmarks forfatningsdag og markeres som en national mærkedag med taler, møder, flaghejsning og politiske og folkelige arrangementer over hele landet.

• fredag d. 5. juni 2026
• lørdag d. 5. juni 2027
• mandag d. 5. juni 2028

Grundlovsdag falder hvert år den 5. juni.

Grundlovens oprindelse

Det kan være svært at forestille sig, hvordan det var at leve i en tid, hvor der ikke var de regler, vi har i Danmark i dag. At der før i tiden ikke har været de samme rammer for folket og fordelingen af de tre magtdele: Den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt.

Man skulle umiddelbart tro, at kongen ville have lyst til at beholde den totale styring af landet, men det viste sig ikke at være tilfældet. For hvad ledte til ændringen fra enevælde til grundloven? Hvilke strømninger satte gang i ændringen? Og hvordan har grundloven udviklet sig gennem tiden?

Enevælden og Kongeloven før 1849

Danmark var ikke foruden et regeringsgrundlag, inden grundloven trådte i kraft i 1849. Siden 1660 havde Danmark enevælde: Den danske betegnelse, der i andre lande også kaldes absolutisme, hvor én person, i dette tilfælde kongen, råder over hele statsmagten.¹

Fra 1665 fik enevældet sit eget forfatningsdokument kaldet Kongeloven. Den blev underskrevet af Frederik den 3. på hans navnedag den 14. november 1665. Det, at der var et forfatningsdokument, kan virke som en selvfølge for os i dag, da vi i dag er vant til at have det meste på skrift. Men Kongeloven var anderledes, da Danmark faktisk var det eneste land med en enevældig kongemagt, der havde et skriftligt regeringsgrundlag.² Det siger lidt om, hvor langt vi er kommet i henhold til loven, og hvordan vores samfund er fulgt med gennem tiden.

I løbet af 1800-tallet begyndte krav om en demokratisk forfatning at brede sig. Og det var ikke kun i Danmark.

Fra revolution i Frankrig til sammenhold i Danmark

Erhvervsstrukturen ændrede sig i løbet af 1800-tallet, og det førte til flere revolutioner og oprør.³ En af dem var julirevolutionen i Frankrig i 1830, der ledte til den daværende kong Karl den 10.’s abdicering og indsættelsen af Louis-Philippe, der også blev kaldt Borgerkongen eller de franskes konge.⁴ Men i 1848 udbrød februarrevolutionen, hvor Louis-Philippe flygtede til England. Perioden 1845-1847 var kriseår med misvækst og social nød i hele Europa.⁴ Louis-Philippes politiske eksil blev blot en af konsekvenserne.

Lignende strømninger var der i det danske samfund på samme tidspunkt. I 1820’erne havde vi blandt andet en stor landbrugskrise i kølvandet på Napoleonskrigene som følge af britisk indførselstold på kornet og derefter et kraftigt prisfald.⁵

Men man måtte stå sammen, når man var fra samme socialklasse. Krisen ledte til gode konjunkturer og dermed et stærkere sammenhold og en større demokratisk fællesfølelse. Eksempelvis opstod der fra 1835 stænderforsamlinger i provinserne, og fra 1837 og 1841 et vist selvstyre, som dog var begrænset til byer og kommuner.⁶

Den måde at tænke på og kravet om større national indflydelse er opstået i flere europæiske lande på samme tidspunkt. Det understreger vigtigheden og forståelsen af, at når der opstår krisesituationer ét sted, så kan det hurtigt udvikle sig til lignende eller helt nye udfordringer andre steder.

Eksempelvis var Louis-Philippes flugt fra Frankrig en af de medvirkende faktorer til Frederik den 7.’s efterfølgende beslutning.

Danmarks første grundlov under Frederik den 7.

Under Christian den 8. var diskussionen om en ny forfatning allerede begyndt. Den gamle konge døde den 20. januar 1848, og derefter overtog Frederik den 7. tronen. Men februarrevolutionen i Frankrig og flere andre europæiske revolutioner, blandt andet i Italien, brød ud og skubbede dermed forfatningen op på prioriteringslisten.

Louis-Philippe var nødt til at flygte fra sit eget land, da han ellers ville blive dræbt, mens kravet om demokrati havde bredt sig og voksede i Danmark. Folket var begyndt at bruge deres stemmer. De gamle rammer for, hvad der kunne tænkes og siges, og hvem der kunne gøre det, var sprængt.⁷ Det var blot et spørgsmål om tid, før enevælden ville ophøre. Spørgsmålet var hvordan. Ville danskerne også gøre oprør på samme måde, som franskmændene gjorde?

Den 22. marts 1848 erklærede Frederik den 7. derfor, at han ikke længere betragtede sig selv som enevældig monark. Han gav et nyt ministerium, Martsministeriet, ansvaret for regeringsførelsen samt for at udskrive valg til en forsamling, som skulle vedtage Danmarks første grundlov. I det følgende år var den kommende grundlov til debat.⁸

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik den 7. Danmarks første grundlov, der i dag også bliver kaldt Junigrundloven. Hermed blev Danmark officielt et konstitutionelt monarki.⁸

Demokrati og Grundlovens vigtigste ændringer

Danmarks første grundlov er grundstenen i det danske demokrati. Her blev de tre magtdele – den lovgivende, dømmende og udøvende magt – officielt indført. Men forståelsen af demokratiet har ændret sig siden, og hvad det var dengang, er ikke, hvad det er nu.

I den første grundlov var det eksempelvis 15% af Danmarks befolkning, der fik stemmeret. Vi synes måske ikke, at det lyder af meget nu, men på det tidspunkt og særligt sammenlignet med andre europæiske lande var det en meget bred, demokratisk valgret.⁹

I 1915 blev der indført lige og almindelig valgret: Her er paragraf 30 den afgørende ændring i grundloven. Nu fik kvinder og tjenestefolk også stemmeret, og kvinder kunne vælges ind i Rigsdagen. 1915 Grundloven blev dermed også et opgør med husbondretten, så det mandlige overhoved ikke længere repræsenterede alle i husstanden. Nu havde alle ret til at stemme og ytre sine holdninger.¹⁰

I 1953 fik Grundloven en ny ændring. Frederik den 9. havde tre døtre og ingen sønner, og derfor blev det indført, at piger også kunne være tronfølgere. Dog var alder fortsat ikke det vigtigste, men derimod kønnet: Hvis kongeparret først fik en datter og så en søn, gik sønnen stadig forud for datteren. I 2009 blev tronfølgeloven ændret, så det i dag er den førstefødte, der overtager tronen – uanset køn.¹¹

Der har selvfølgelig været andre ændringer undervejs. Sådan er det at følge med tiden. Vi udvikler os, verden udvikler sig, og det gør samfundet og dets regler dermed også. De er med til at forme os, lære os at skelne rigtigt fra forkert og ikke mindst: at skabe et lige samfund, hvor vi alle kan blive hørt, uanset hvilke kår vi kommer fra.