Roskilde Festival 2026, 2027 og 2028 - Datoer og oprindelse

Roskilde Festival datoer

Roskilde Festival er en af Europas største musik- og kulturfestivaler, hvor en hel uge fyldes med koncerter, kunst, fællesskab og frivillighed på det ikoniske festivalområde ved Roskilde. I de kommende år afholdes festivalen derfor på følgende datoer:

Festivalen finder hvert år sted i slutningen af juni og begyndelsen af juli.

Roskilde Festivals oprindelse

Juni og juli er nogle store festivalmåneder i Danmark. Fra slutningen af juni til starten af juli sparkes Danmarks største musikfestival i gang: Roskilde Festival. Her har verdens største musikstjerner gæstet scenerne gennem årene: Bob Marley, U2, The Ramones, Rolling Stones, David Bowie, Paul McCartney, Rihanna og mange, mange flere1.

Men hvordan startede Roskilde Festival egentlig? Hvilke ændringer har der været gennem årene? Og hvilke hændelser har markeret sig som festivalens højde- og absolutte lavpunkter?

Den kaotiske start: To gymnasieelever og en booker

Jesper Switzer og Mogens Sandfær gik begge på Roskilde Katedralskole i 1971. Her var de med til at arrangere gymnasiefester sammen med bookeren Karl Fischer, der stod for at arrangere musikken. En dag ringede Fischer til Jesper, og luftede idéen om en ny musikfestival i Roskilde, der skulle strække sig over to dage. Den idé var Jesper og Mogens vilde med. De havde set en film om den amerikanske Woodstock festival, der blev afholdt to år inden i 1969. En dansk version af Woodstock festivalen lød som en fantastisk mulighed2.

Roskilde Festival i 70'erne
Roskilde Festival i 70'erne Mrmadslarsen / Public domain

Oprindeligt var idéen at afholde festivalen ved Borrevejle Vig ved Roskilde Fjord. Men udlejeren af området blev mistænkelig over initiativet: At der ikke ville blive ryddet ordentligt op, og at det ville handle mere om druk end om musik. Jesper og Mogens valgte i stedet den nyligt anlagte dyrskueplads i Roskilde.

Den første festival i 1971, der det første år havde navnet Sound Festival, blev både et økonomisk og organisatorisk rod: Publikummet sprang over hegnet i stedet for at stå pænt i kø til billetlugen. Scenen manglede et tæt tag. De mange deltagende (der inklusiv festivalgæster og frivillige løb op i cirka 13.000) svinede mere, end man havde antaget. Og Karl Fischer løb med alle pengene3.

Alligevel havde festivalen skabt et fundament for noget, der senere ville blive meget større, end de to gymnasieelever først havde troet.

Roskilde Festival i 1972: To nye sponsorer kommer til

Bag Roskilde Festival er i dag Roskilde Festival Gruppen: En koncern, der er organiseret i en velgørende fond og en festivalforening4. Deres historie strækker sig længere tilbage, end man umiddelbart skulle tro.

Koncernen startede nemlig allerede i 1930’erne som henholdsvis to foreninger, der hed Roskilde Byfestkomite og Roskilderingen. Begge var frivilligdrevne foreninger, der støttede velgørende arbejde for børn og unge. Midlerne til støtten kom fra arrangementer som byfester og lotterier. Først i 1965 slog de to foreninger sig sammen under det nye navn Foreningen Roskildefonden5.

Efter Sound Festival i 1971 trak Jesper og Mogens sig fra projektet. De to gymnasieelever havde både skulket og mistet for mange penge på blandt andet oprydning på festivalpladsen. Det åbnede op for to nye sponsorer, der kom til i 1972: Den amerikanske folkesanger Tony Busch og den ovenfor nævnte Foreningen Roskildefonden.

R.E.M. på Roskilde Festival, 1995
R.E.M. på Roskilde Festival, 1995 Hunter Desportes / CC BY 2.0

Aftalen blev, at foreningen skulle stå for det praktiske, såsom opbygning af pladsen og scenerne med videre. Imens skulle Tony Busch stå for at tiltrække udenlandske navne. Det gik ham også godt, for han fik blandt andet den amerikanske gruppe Sha na na på scenen. Udover dem var der mange danske kunstnere, der deltog og som tiltrak mange gæster. Iblandt dem var Gnags og Kim Larsen, der både optrådte med Starfuckers og Gasolin. Festivalen havde desuden fået et nyt navn: Fantasy Festival6.

Året efter bad byrådet Foreningen Roskildefonden om at overtage musikfestivalen. Derfra skiftede festivalen navn til Roskilde Festival. Den blev hurtigt foreningens hovedaktivitet, og i 2004 skiftede den navn til det nuværende Foreningen Roskilde Festival.

De 28 festivaler – og tragedien

Roskilde Festival oplevede at have hele 28 år med gode, fredelige festivaler, hvilket i sig selv er en kæmpe succes. I løbet af 1990’erne skete der dog en ændring i den generelle publikumsadfærd til koncerter: Det blev mere normalt, at folk stod som sild i en tønde, at der opstod tumult og vold, og reglerne for, hvordan og hvornår man opførte sig ordentligt, blev mere udviskede.

Et godt eksempel på det er aftenen inden tragedien. Den 29. juni 2000 spillede Iron Maiden på Roskilde Festival. Her blev omkring 1000 mennesker løftet ind over hegnet under koncerten – mange af dem livløse7.

Den 30. juni 2000 oplevede Roskilde Festival en stor tragedie. Under Pearl Jam koncerten blev 9 personer mast ihjel som følge af presset fra den store menneskemængde, der var dukket op for at høre koncerten. Flere deltagere faldt få meter til venstre fra scenen, og kunne ikke komme op igen, fordi de var viklet ind i hinanden, mens andre blev presset frem og ind over dem. Det er anslået, at der var 50-60.000 deltagere på pladsen8.

Tragedien den aften ændrede det hele. Selv med 28 forudgående år med fredelige festivaler, satte tragedien festivalopførsel og -sikkerhed i et nyt lys.

Efter ulykken har andre festivaler i Europa og USA sat større fokus på deres sikkerhedssystemer. Mange steder er sikkerheden forbedret, men der er stadig store mangler og risici mange steder9. Det vil der med al sandsynlighed altid være, når mange mennesker samles ét sted.

Roskilde Festival skærpede sikkerheden allerede året efter, og har i dag yderligere tiltag for at skabe en tryg festival: Blandt andet deres ’Soft Spots’, hvor man kan hvile og tale med rådgivere i trygge rammer, og med ’High Energy’ skiltning, der viser, at det pågældende show kan være særligt energisk (såsom bevægelse, moshpits og intensitet).

Udendørs kunstinstallation under festivalen
Udendørs kunstinstallation under festivalen Hunter Desportes / CC BY 2.0
Muse på Roskilde Festival 2000, dag 4.
Muse på Roskilde Festival 2000, dag 4. Hunter Desportes / CC-BY 2.0

Roskilde Festival dengang og nu

Lige med undtagelse af nedlukningen i 2020 og 2021 grundet COVID-19 har Roskilde Festival trukket glade koncertgængere til år efter år.

Festivalen har haft vokseværk, og nye tiltag er kommet til undervejs, ligesom mange bands, sangere og kunstnere har gæstet festivalen år efter år. Meget har med andre ord ændret sig, siden Roskilde Festival startede tilbage i 1971.

Nedenfor kan du se nogle af de punkter, hvor festivalen særligt har store kontraster fra før til nu.

Roskilde Festival før i tiden Roskilde Festival i 2023
Billetpris I 1971 kostede billetten 30 kroner for to dages musik10. Det svarer til 254 kroner i 2025-tal11. I 2023 kostede en billet 2400 kr. uden ekstra tilkøb12.
Antal deltagere Cirka 13.000 frivillige og gæster deltog i festivalen i 197113. I 2023 havde festivalen omkring 130.000 deltagende. Tallet er fordelt på omkring 80.000, der deltog i hele festivalen. Cirka 20.000 havde endagsbilletter, mens cirka 30.000 var frivillige14.
Arealstørrelse I 1974 var dyrskuepladsen cirka 22 hektarer (40,50 tønder land)15. I 2023 var dyrskuepladsen tidoblet i størrelse til 220 hektarer (400 tønder land med publikumsareal, camping og parkering.)16.
Robert Smith optræder for The Cure på Roskilde Festival 2012.
Robert Smith optræder for The Cure på Roskilde Festival 2012. Bill Ebbesen / CC BY-SA 3.0
Opvarmningsdage på campingpladsen ved Roskilde Festival, June 2022
Opvarmningsdage på campingpladsen ved Roskilde Festival, June 2022 Stig Nygaard / CC BY 2.0
Hovedscenen er oplyst under festivalen i 2022
Hovedscenen er oplyst under festivalen i 2022 Stig Nygaard / CC-BY 2.0

Referencer

  1. Michelsen, Morten; Sneum, Jan: Roskilde Festival i Lex på lex.dk.

  2. Caspersen, Jakob: 50 år med Roskilde festival. Kaos, en skummel bagmand og en frisk start, 1971-72. Museum Ragnarock – Museet for Pop, Rock og Ungdomskultur.

  3. Caspersen, Jakob: 50 år med Roskilde festival. Museum Ragnarock.

  4. Roskilde Festival Gruppen: Organisering.

  5. Roskilde Festival Gruppen: Organisering.

  6. Caspersen, Jakob: 50 år med Roskilde festival. Museum Ragnarock.

  7. Jensen, Erik: På Roskilde, s. 78-81. Politikens Forlag, 2003.

  8. Jensen, Erik: På Roskilde, s. 82. Politikens Forlag, 2003.

  9. Jensen, Erik: På Roskilde, s. 82. Politikens Forlag, 2003.

  10. Caspersen, Jakob: 50 år med Roskilde festival. Museum Ragnarock.

  11. Old Money.dk: Hvad er det værd i dag? Beregning.

  12. Michelsen, Morten; Sneum, Jan: Roskilde Festival i Lex på lex.dk.

  13. Caspersen, Jakob: 50 år med Roskilde festival. Museum Ragnarock.

  14. Michelsen, Morten; Sneum, Jan: Roskilde Festival i Lex på lex.dk.

  15. Jensen, Erik: På Roskilde, s. 243. Politikens Forlag, 2003.

  16. Michelsen, Morten; Sneum, Jan: Roskilde Festival i Lex på lex.dk.