Påskedag 2026, 2027 og 2028 - Datoer og oprindelse

Påskedag datoer

Påskedag afholdes hvert år på følgende datoer:

Påskedag indtræffer den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.¹ Den kan tidligst falde den 22. marts og senest den 25. april. Søndagenes datoer ændrer sig fra det ene år til det næste, men vil gentage sig med en periode på 28 år. Det, man også kalder en solcirkel.²

Der er flere associationer, man kan få, når man tænker på påsken: Historien om påskeharen, der lægger chokolade i farverigt papir ude i haven. At male æg eller lave påskepynt. Eller at samle familien til en hyggelig påskefrokost.

De fleste af os kender historien bag påsken. Men vidste du for eksempel, at påsken oprindeligt var en jødisk fejring? Hvilke påskeskikke er kommet til siden? Og hvordan formåede påskeharen at hoppe ind i vores traditioner?

Pesach: Den jødiske påskefejring

Den kristne påske stammer fra den jødiske fest pesach. ³ Begivenhederne i forbindelse med israelitternes udvandring af Egypten og befrielse fra slaveri er, ifølge Det Gamle Testamente, baggrunden for den jødiske påske. ¹ Pesach betyder forbigang eller forbigåelse og er en henvisning til dødens engel: Den sidste af de ti plager, Gud ramte Egyptens Farao med for at få ham til at befri jøderne.⁴ Aftenen inden sagde Gud til Moses, at dødsenglen ville forbigå israelitterne, hvis de smurte deres dørkarme i lammeblod.⁵

Jøderne afholder derfor påskemiddagen seder. Her er hver ret er en måde at genfortælle befrielsen på. En af retterne er matzah, et stykke ugæret brød, som spises for at mindes, at israelitterne skulle skynde sig ud af Egypten og derfor ikke kunne nå at lade deres brød hæve.

Selvom påsken har sin oprindelse fra pesach, har de faktisk ikke så mange fællestræk, som man egentlig burde tro. Alligevel kaldes pesach for den jødiske påske, og højtiderne ligger ofte meget tæt på hinanden. Så hvilke ligheder er der? Og hvad er forskellene?

Jesus og den sidste nadver på skærtorsdag

Det Nye Testamente beretter om Jesu domfældelse, død og opstandelse, der fandt sted i Jerusalem under den jødiske påskefest.¹ Mens jøder mindes deres forfædres befrielse fra slaveri i Egypten under pecash, mindes kristne Jesu død og opstandelse under påsken.

Men den kristne påske har faktisk en helt særligt tilknytning til den jødiske fejring: Jesus var nemlig selv jøde, og begivenhederne fandt sted, da han fejrede den årlige pesach. Derfor er det heller ikke helt tilfældigt, at der ofte er sammenfald mellem dagene. Man kan derfor også sige, at den kristne påskefejring er udsprunget af den jødiske.

Man siger derfor også, at Jesus og disciplene fejrede seder den aften, vi i dag kalder skærtorsdag. Det var aftenen for det sidste nadver, hvor Jesus blev forrådt af Judas og tilfangetaget af ypperstepræsterne.⁶ Hvor skærtorsdag ikke er en helligdag i for eksempel Sverige og Tyskland, har dagen altid været en helligdag i Danmark, hvor der også er tradition for at spise sammen med familie og venner.⁷

Historien bag den kristne påske

Judas forråder Jesus skærtorsdag. Langfredag bliver Jesus korsfæstet. Inden han dør, føler han sig forladt af alle, også af Gud. Påskesøndag, også kaldet påskedag, fejrer vi opstandelsen og livet: Gud rejser Jesus op fra døden og viser på den måde, at Jesus virkelig er Guds søn. Og at livet er stærkere end døden, selv når alt tyder på det modsatte.⁴

Anden påskedag fortsætter fejringen af Jesu opstandelse. Det er begyndelsen på de 40 dage, Jesus er på jorden som opstanden. Her viser han sig flere gange for sine disciple og forbereder dem på den opgave, der venter dem, når han ikke er sammen med dem længere. Indtil 1770 fejrede man også Tredje påskedag.⁴

Det er på mange måder en grusom og smuk historie. Mange danskere holder påskefrokoster i løbet af påsken, hvilket er en fin reference til Jesus’ seder eller sidste nadver med sine tolv disciple. Men der er også andre traditioner, der har fundet sig vej ind i danskernes påskefejring. En af dem startede ikke med et måltid, men som en figur, der ligesom julemanden opdrager på børnene.

Påskeharen hopper ind i de danske traditioner

Historien om påskeharen dukkede første gang op i den tyske by, Heidelberg, i slutningen af 1600-tallet. Tyskere, der senere rejste til USA, tog historien om påskeharen med, hvor historien for alvor tog fat fra midten af 1800-tallet. I USA er haren lavet om til at være en kanin og bliver kaldt The Easter Bunny. Den tyske påskehare, også kaldet Osterhare, mindede ret meget om julemanden: Haren gav nemlig gaver og søde sager, såsom slikæg, til de børn, der havde opført sig pænt.

I Skandinavien blev harer og kaniner anset for at være skadedyr, fordi de kunne ødelægge afgrøderne. Derfor gik der mange år, før historien om påskeharen tog fat. Men omkring år 1900 gjorde den sit indtog i den danske påske. Det var særligt i området omkring grænsen mellem Tyskland og Danmark, at påskeharen blev populær. I løbet af 1900-tallet bredte dens historie sig til resten af Danmark.

Traditionen med æggejagt i haven kom med påskeharen fra Tyskland og blev også dyrket i Sønderjylland. Traditionen er, at påskeharen spreder sine æg og andre godter rundt i haverne om natten, så børn kan gå på jagt efter dem påskemorgen. Oprindeligt byggede byens børn en rede, som påskeharen kunne lægge sine flotte, kulørte æg i. ⁸

Men hvorfor lagde haren specifikt æg? Det er der en grund til: Indtil slutningen af 1800-tallet lagde høns ikke æg i de kolde og mørke vintermåneder. Derfor blev årets første æg set som en luksus, men også som et tegn på, at foråret var her. I den kristne kirke har ægget herudover længe fungeret som symbol på opstandelsen, og æggespiseriet begyndte derfor normalt påskemorgen. Det samme gør sig gældende for de dyreunger, der kommer til verden i foråret, og særligt de nye harekillinger bliver betragtet som et tegn på, at foråret er her. Dette har med al sandsynlighed påvirket den specielle kombination af haren og ægget.¹

Påskeæg, gækkebreve og andre danske traditioner

Inden påsken melder sin ankomst, er der mange danskere, der pynter op i deres hjem, ligesom de pynter op til jul. Nogle køber forsythiagrene, også kaldet vårguld, og sætter dem i en vase og hænger pynt på.⁹ Andre laver hjemmelavet pynt, der ofte forestiller æg, kyllinger, påskeharen og blomster, som bliver hængt i vinduerne eller sat på påskefrokostbordet som dekorationer.

Det er også omkring påsken, at børn laver gækkebreve til deres familiemedlemmer, såsom deres bedsteforældre. Der har også før i tiden været en tendens til at lave gækkebreve til lærerne i skolen – Nationalmuseet har faktisk en hel samling af gækkebreve til lærerinder.¹⁰ Gækkebrevet består oftest af et rim fra en anonym afsender. Kan modtageren af gækkebrevet ikke gætte, hvem der har sendt det, skylder de afsenderen et æg til påske. Hvor det før i tiden i bogstaveligste forstand var et æg, man gav, er det i dag i stedet et påskeæg i chokolade, som man giver for at være blevet ’gækket’ – eller narret.¹¹ Og så er der selvfølgelig påskeferien og selve dagene i påsken, hvor vi har fri og kan bruge tiden med vores nærmeste.

Uanset hvordan du fejrer den, eller om du fejrer den, er påsken en fin påmindelse om, hvor vigtig kærlighed og næstekærlighed egentlig er. At det er vigtigt at bruge tid med dem, vi holder af. Opstandelsen er det, som vi fejrer på påskedag. Eller med andre ord: Livet.