Fastelavn 2025, 2026 og 2027 - Datoer og oprindelse

• Hjem
• Nationale mærkedage
• Fastelavn

Fastelavn datoer

I de kommende år falder fastelavnssøndag på følgende datoer i Danmark:

• søndag d. 2. marts 2025
• søndag d. 15. februar 2026
• søndag d. 7. februar 2027

Fastelavn falder altid syv uger før påskesøndag, og datoerne kan derfor variere fra begyndelsen af februar til begyndelsen af marts.

Fastelavn: Ordets oprindelse

Ordet fastelavn stammer fra det middelnedertyske vastelavent (faste-aften), som er dagen før fastens begyndelse¹: Fastelavnssøndag. Den ligger altid syv uger før påskedag, der falder den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at fastelavnssøndag falder mellem den 1. februar og den 7. marts².

Indtil Reformationen i 1536 var Danmark et katolsk land, og det er derfra, at fastelavn stammer. Fra fastelavn til påskesøndag skulle man faste i 40 dage³. Den matematiske læser kan nok hurtigt regne ud, at syv uger består af 49 dage og ikke 40 dage, men søndagene medregnes ikke, da de ikke ses som fastedage. Derudover er det forskelligt, hvornår man tæller fra. I vestlig tradition, som i Danmark, varede fasten fra askeonsdag (onsdagen efter fastelavn) til og med påskelørdag⁴.

Selve fasten har dog mistet meget af sin betydning siden Reformationen i 1536. Fastelavnsfesten består dog endnu. Men den har ikke altid været lige så dyre- og børnevenlig, som den er nu.

Faste og fejring for voksne

Fastelavn var en fest, der blev holdt, inden man gik ind i fasten og dermed skulle leve uden kød, fed mad og sukker. Man fastede dog ikke fuldt ud. Mange levede af resterne af vinterforrådet som f.eks. kunne være fisk, grød og grøntsager. Man måtte heller ikke feste eller danse, men skulle være mørkt klædt, være stille og vende blikket indad⁵.

Festen blev ikke kun afholdt én dag, men strakte sig over flere dage. Fastelavnssøndag og -mandag kaldes også flæskesøndag og flæskemandag, da det var de to sidste dage inden påske, hvor man måtte spise flæsk og alt det andet kød, som man skulle holde sig fra i fasten.

Fastelavnssøndag var en stor festdag, som oprindeligt og indtil langt op i 1800-tallet var en fest for voksne: De drak alkohol i store mængder, spiste kød, fed mad, festede og dansede. Fastelavnsmandag var dagen, hvor man særligt i bondesamfundet „red til fastelavn“: Altså red fra gård til gård for at samle ind til fastelavnsgildet, som alle blev inviteret med til.

I byerne „løb man til fastelavn“: Her klædte deltagerne sig ud og gik fra hus til hus. De blev inviteret ind i beboernes hjem, hvor de blev beværtet, mens beboerne skulle forsøge at gætte, hvem der gemte sig under udklædningerne. De udklædninger, som i dag er en essentiel del af de danske fastelavnsfejringer, har formodentlig rødder i denne skik⁶.

Til festlighederne hørte der også konkurrencer som ringridning og at stikke til stråmanden (en udstoppet halmfigur). Og så slog man katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. Katten symboliserede den ondskab, som man gennem troen og fasten gerne ville beskytte sig imod. Skikken med at slå katten af tønden kendes også fra Skåne og Holland, og man antager, at traditionen kom til Danmark med de hollandske bønder, som kom til Danmark under Christian II i 1500-tallet⁷.

Hvidetirsdag og askeonsdag

Hvidetirsdag og askeonsdag er nogle relativt ukendte dage, da de ikke længere bliver taget seriøst eller højtideligt og derfor heller ikke bliver markeret. Deres oprindelse er dog meget interessant:

Hvidetirsdag har sit navn, da det var en af de sidste dage inden fasten, hvor man måtte spise dyre, hvide madvarer: Såsom æg, sukker og mel. Hvor søndag og mandag blev markeret med fed mad og kød, blev tirsdag markeret med sukker og lækkerier. På hvidetirsdag spiste man æggesøbe, der bestod af ingredienserne øl, æg, sukker og mel⁸. Mange antager, at da fastelavnsboller også er lavet af flere hvide ingredienser, som æg, sukker og mel, er de kommet til som følge af hvidetirsdag. Af samme årsag har nogle danskere også gjort det til en tradition at spise pandekager den dag.

Den første onsdag efter fastelavn – som engang var den første dag i fasten for mange – falder dagen efter hvidetirsdag og bliver kaldt for askeonsdag. Det er en dag, hvor man skal tænke på sine synder, på død og forfald. Man skal gennem bøn og anger forberede sig på påskens mirakel. Normalt skulle man dukke op i kirken med aske strøet ud over hovedet, da det var et symbol på komplet underkastelse over for Gud⁹.

Askeonsdag benyttes stadig i den katolske kirke. Her tegner præsten med aske et kors i panden på hver enkelt deltager til dagens messe. Danmark er et kristent land, specifikt evangelisk-luthersk, og har været det siden reformationen i 1536¹⁰, og det kan forklare, hvorfor langt de fleste af os ikke fejrer hvidetirsdag og askeonsdag. De er taget ud af ligningen, ligesom størstedelen af den danske befolkning ikke længere faster i 40 dage op til påske. Flere ved heller ikke, at hvidetirsdag og askeonsdag engang var mærkedage.

Fastelavn før og nu

Meget har ændret sig fra fastelavns oprindelse til nu. I skemaet kan du se nogle af de største ændringer, der har været gennem tiden – fra dengang til nu.