Luciadag 2025, 2026 og 2027 - Datoer og oprindelse

• Hjem
• Nationale mærkedage
• Luciadag

Luciadag datoer

Luciadag i Danmark er en årlig lysfest, hvor decembermørket brydes af luciaoptog med hvidklædte børn, sang og levende lys i skoler, børnehaver, kirker og foreninger. I de kommende år falder Luciadag derfor på følgende datoer:

• lørdag d. 13. december 2025
• søndag d. 13. december 2026
• mandag d. 13. december 2027

I Danmark falder Luciadag altid den 13. december.

Børnene får hvide dragter på og et elektrisk lys i hånden, inden de går optog på skolernes gange. Medarbejderne går også optog på flere danske arbejdspladser. Der udvælges en Luciabrud, som går forrest med en lyskrans på hovedet, mens de synger sangen „Du bærer lyset frem.“ Sangen omtales af mange også som „Sankta Lucia“-sangen. Selvom der findes flere Lucia-sange, så er denne sang den mest udbredte i Danmark.

Lucia-optoget finder altid sted den 13. december, og bringer smil og glæde hos de lyttende. Men hvorfor er det lige den 13. december? Og hvem var Lucia egentlig?

Luciadags oprindelse: En farlig tilværelse som kristen i Romerriget

Lucia blev født i byen Syrakus (i dag kaldet Siracusa), en italiensk by på østkysten af Sicilien,¹ i år 283. Lucia var en kristen kvinde, hvilket på dette tidspunkt under Romerriget ikke var ufarligt: Romerne havde deres egen religion, og så derfor kristendommen som deres fjende. Hvis man var kristen og blev angivet til myndighederne, risikerede man at blive tortureret og dræbt.

Der var flere grunde til denne forfølgelse af de kristne. Én af dem var, at det under Romerriget var normalt med jævne mellemrum at ofre til kejseren. Men det ville de kristne ikke. De ville gerne bede for kejseren og for Romerriget, men at ofre til ham som en gud var ikke det rigtige at gøre. For dem var der kun én gud, som de accepterede².

Mange kristne gik under jorden, skjulte deres tro eller søgte tilflugt i katakomberne, hvor de kunne leve i skjul. Dermed kan man også regne ud, at deres midler ikke var store, og det var vigtigt for dem at vide, hvem de kunne stole på, og hvem de kunne få hjælp af³.

Lucia var et af de mennesker, der hjalp. Om natten sneg hun sig ud, ned i katakomberne, rundt til de fattige og syge, for at uddele mad. For at kunne se noget i nattens mørke og for at have hænderne fri bar hun en lyskrans på hovedet⁴.

Selvom det var en smuk handling, var det også en farlig én af slagsen. For hvis Lucia først blev opdaget, ville hun også blive straffet.

Lucias løfte og dets konsekvenser

En rejse til byen Catania viste sig at få alvorlige konsekvenser for Lucia. Hendes mor var blevet dødeligt syg. Lucia besøgte derfor den hellige Sankt Agathes grav for at bede og søge råd. Det vil vise sig at være ret interessant, at det lige var her, at Lucia søgte til for at få hjælp. Det vender vi tilbage til.

Ved gravstedet lovede Lucia, at hvis moren blev rask, ville Lucia vie sit liv til kristendommen og leve sit liv i kyskhed. Herefter skete miraklet: Moren blev rask, og Lucia valgte at holde sit løfte.

Men der var et andet problem: Lucia var forlovet – eller efter den tids regler lovet væk af sin familie – til en mand, der ikke var kristen, men romer. Han kom fra en velanset familie, og ville derfor kunne tage sig godt af hende, hvilket på det tidspunkt var det vigtigste. Men Lucia afviste ham og ægteskabet. Hun ville holde, hvad hun havde lovet⁵.

Det brød han sig ikke om, og han hævnede sig ved at angive hende til myndighederne⁶.

Myterne om Lucia og hendes død: Den 13. december

Der er koblet flere myter og legender til Lucias død. Man ved, at hun blev arresteret under kejser Diocletians forfølgelse og udrensning af kristne.

Men herefter opstår der flere myter om Lucia. I en myte beskrives det, hvordan der opstod en guddommelig indgriben, hver gang Lucia skulle straffes for sin tro. Eksempelvis ville kejser Diocletian straffe hende ved at sende hende på et bordel, men da hun skulle fragtes dertil, ville okserne, der var spændt for vognen, ikke flytte sig ud af stedet.

En voldsommere version af myten beretter, at Lucia rev øjnene ud på sig selv, da hun ikke ville friste mændene på det bordel, hun skulle sendes til. Men hver gang voksede der nye øjne ud igen⁷. Dette er en af årsagerne til, at Lucia i billedkunsten ofte er portrætteret med et fad eller en lille skål, hvori hendes øjne ligger⁸. En anden myte beskriver, at man forsøgte at brænde Lucia på bålet, men at ilden ikke ville få fat – og at heller ikke olie ville brænde hende⁹.

Til sidst endte bødlen med at stikke hende med sit sværd og dermed dræbe hende. Det skete den 13. december år 304¹⁰.

Nu vender vi tilbage til gravstedet, som Lucia besøgte for at bede og afgive sit løfte:

Sankt Agathe var en kvinde, der afviste konsulen af Sicilien: Hun så sig selv som tjenerinde af Gud og ville derfor ikke have noget med ham at gøre. I år 251 blev hun tortureret og dræbt for sine handlinger, men senere gjort til helgen¹¹.

Derfor er det interessant, at det lige præcis var her, at Lucia søgte hjælp: Lucias skæbne ligner Sankt Agathes. Men ligesom Sankt Agathe blev Lucia heller ikke gjort til helgen lige med det samme.

Fejringen af Lucia og optogene i Sverige og Danmark

Samme år som hun blev dræbt, blev Lucia begravet i Syrakus. I 400-tallet blev Lucia nævnt i flere skrifter. Gradvist ændrede Romerrigets trosretning sig også. Nogle historikere peger på, at det skete i løbet af 300-tallet. Man har senere opdaget, at Lucia er nævnt blandt de få kvindelige helgener, som den katolske kirke fejrede tilbage omkring 600-tallet¹².

Fejringen af Lucia startede dermed som en katolsk tradition. Danmark var også et katolsk land indtil Reformationen i 1536. Derefter forsvandt den officielle fejring af Lucia fra Danmarks traditioner, men fortsatte på forskellige måder i Sverige¹³.

En af måderne var Lucia-optoget, der fandt sted den 13. december 1927 og var arrangeret af Stockholms Dagblad. Optoget fandt sted for første gang i Danmark den 13. december 1944,¹⁴ og har været en fast tradition lige siden.

Som nævnt er der i dag Lucia-optog i både skolerne og på flere danske arbejdspladser. Når man kender historien om Lucia, giver det god mening, at der forrest i optoget er en Luciabrud med en lyskrans på hovedet. Alle, der går bagved, har et lys i hånden.

Selvom historien om Lucia er voldsom, minder den os om, at det er vigtigt at gøre det rigtige, også når det gør os upopulære. Nogle gange skal der bare én person til at skabe en ændring. En, der tør at gå forrest. Og at når vi selv mister modet, kan vi hylde mennesker som Lucia, der har været modige før os – og lade os inspirere af dem.