Sankthansaften 2026, 2027 og 2028 - Datoer og oprindelse

• Hjem
• Nationale mærkedage
• Sankthansaften

Sankthansaften datoer

Sankthansaften falder den 23. juni hvert år:

• tirsdag d. 23. juni 2026
• onsdag d. 23. juni 2027
• fredag d. 23. juni 2028

Denne aften tændes der bål rundt omkring i Danmark. Sankthansdag er den 24. juni.

Sankthansaftens oprindelse

Stranden er fyldt med mennesker. Ilden knitrer i Sankthansbålet, som de lokale er samlet om. Nogle vikler et tæppe om sig, for i junimåned kan det stadig være køligt at være tæt på havet. Flere filmer eller tager billeder med deres telefoner. Andre siger måske ikke så meget, men beundrer bålet og nyder samværet. En tredje gruppe er bare glade for, at bålet i år ikke har nogen heks.

Sankthansaften har forskellige betydninger, alt efter hvem man spørger. Men hvordan opstod Sankthansaftens båltradition egentlig? Hvem var Sankt Hans? Og hvordan har denne tradition udviklet sig gennem årene?

Hvem var Sankt Hans?

Sankthansdag er den 24. juni. Sankt Hans er et gammelt dansk navn på Johannes Døberen.¹ Med kristendommens indførelse blev den 24. juni Johannes Døberens ene helgendag. Bibelen fortæller, at Johannes var i familie med Jesus, og at han var født et halvt år inden. Johannes Døberen fik sit tilnavn, fordi han døbte folk og også døbte Jesus.²

Man ved ikke med sikkerhed, at Johannes Døberens egentlige fødselsdag var den 24. juni. I Johannesevangeliets kapitel 3 beskrives det dog, at Johannes Døberen om Jesus siger: „Han skal blive større, jeg skal blive mindre.“ Dette passer meget godt med, at dagene bliver længere efter juleaften, og kortere efter Sankthans.³ Dermed passer deres fødselsdage også godt sammen.

Men Johannes Døberen har faktisk to helgendage. Sankthansdag er den ene. Den 29. august er den anden. Galilæa og Perea blev på Johannes’ tid styret af Herodes Antipas. Han blev gift med sin brors hustru, Herodias, hvilket var en beslutning, som Johannes ikke billigede. Derfor hadede Herodes Johannes derefter.⁴

På Herodes’ fødselsdag dansede Herodias’ datter, Salome, for ham. Han var så betaget af hende, at han sagde, at hun måtte få lige, hvad hun ønskede sig. Herodias rådede hende til at bede om Johannes Døberens hoved. Derfor er den 29. august også Johannes’ helgendag (og er af nogle også set som årets uheldigste dag): Det var den dag, Johannes Døberen fik hugget hovedet af.⁵

Bål, midsommerstang og andre fejringer

Det at tænde bål ved midsommer – tiden midt på sommeren, hvor dagene er længst – er dog ikke en tradition, der fulgte med historien om Johannes Døberen. Allerede i oldtiden i Danmark blev midsommer fejret både i Danmark og i udlandet. Det mest karakteristiske ved fejringen var, at der aftenen inden blev tændt bål på alle bakker uden for landsbyen. Ilden blev set som menneskets ven, der skabte lys i mørket og varme i kulden. Og så var det en gammel folketro, at ild virkede rensende.⁶ Derudover kunne ilden skræmme nogen eller noget væk og sikre frugtbarheden.

Bålene var også en måde at byde foråret og sommeren velkommen på. Andre traditioner, der har et lignende formål, er midsommertræet og midsommerstangen (også kaldet majstangen): Et træ eller en stang, der blev pyntet, inden gaderne blev fyldt med sang og musik. Disse to er ikke længere udbredte i Danmark, men var før i tiden faste traditioner.⁷

En anden tradition, der bød foråret og sommeren velkommen, var at tænde bål natten mellem den 30. april og den 1. maj.⁸ Sidstnævnte hedder Valborgdag, der fejrer Sankt Valborg, og bålene blev tændt for at holde hekse og onde ånder væk. I Norden fejres Valborgsaften stadigvæk, men kun enkelte steder i Danmark.⁹ Til gengæld er det ikke den eneste aften, hvor bålet har haft til formål at holde dårligdomme væk.

Heksene på bålet – Sankthansaften eller ej

I Danmark var der i lang tid en tro – det de fleste i dag ville kalde en overtro – omkring hekse og elverfolk: Folk var bange for dem. Man troede, at de ville gøre folk fortræd, og at ilden kunne bruges til at skræmme både hekse og elverfolk væk.

Der var også en lang række handlinger, man kunne udføre: Nogle satte rønnebærgrene eller porsris i husets døre og vinduer, da man mente, at det sikrede huset mod heksene.¹⁰ Når man læser om det i dag, fremstår det meget overtroisk, men dengang var det ramme alvor.

Man kan derfor hurtigt få den tanke, at sankthansaftens bål hænger sammen med hekseafbrændingerne. Men bålene ved midsommerfejringen eksisterede faktisk i årevis, uden at nogen blev brændt på bålet, og uden at det havde noget med Johannes Døberen at gøre. Vi ved, at den første danske heks blev brændt på bålet i Stege 1540, men vi skal helt frem til 1619, før vi ser et eksempel på, at Sankthansaftens fest og heksetroen knyttes sammen.¹¹

I løbet af 150 år blev 1.000 hekse brændt på bålet i Danmark. 100 af dem var mænd. Antallet af hekseafbrændinger tog særligt til under Christian den 4. Han var bange for hekse og frygtede Guds vrede.¹² Den sidste officielt dømte heks var Anne Palles, der blev henrettet på Falster i 1693.¹³

Først i 1866 blev det ulovligt at henrette hekse.¹⁴ Traditionen om at sætte en halmheks eller en tøjheks på Sankthansbålet blev først almindeligt i løbet af 1900-tallet.¹⁵ I dag ser Sankthansfejringen lidt anderledes ud.

Sankthansaften i dag

Den 23. juni er Sankthansaften, og der tændes bål i flere byer og flere steder i Danmark. Det foregår selvfølgelig på officielle bålpladser og i nogle tilfælde på stranden. Det er forskelligt fra person til person, hvad man laver før og efter, at man samles om bålet.

I de seneste år har afbrændingen af heksen på bålet mødt kritik fra flere sider. Det skyldes blandt andet, at tøjheksen som regel skal forestille en kvinde, og det kan, set med moderne briller, fremstå undertrykkende. En lignende kritik, der også er blevet rejst, er, at de deltagende børn får et helt forkert kvindesyn og forståelse af, hvordan vi behandler hinanden.¹⁶ Mange steder sætter man en anden figur på – f.eks. en figur af et dyr. Der er også sankthansfejringer, hvor der slet ikke er nogen figur på bålet.

Der er også nogle, der tager et minde med, som de ønsker at brænde: Her skriver man det dårlige minde ned på et stykke papir, hvorefter man kaster papiret ind i bålet. På den måde skiller man sig af med de gamle dårligdomme og giver plads til nye, gode ting i livet.

Det er interessant, at midsommerfejringerne var der, længe inden det blev kaldt Sankthansaften. Uhyggeligt, at frygten for hekse og onde ånder senere ledte til deciderede hekseafbrændinger.

I dag er vi heldigvis blevet klogere. Hvor nogle stadig ser ilden som rensende – noget, der kan skille os af med dårligdomme og få os til at se fremad – så er det for de fleste en hyggelig tradition. Den minder os om sommeren. Det, der kommer, og det der har været. Og så får debatten om heksen på bålet os til at tænke over, hvordan vi behandler hinanden.

Måske kan det også være en indirekte vej til at skille sig af med dårligdomme.