Kvindernes internationale kampdag 2026, 2027 og 2028 - Datoer og oprindelse

Kvindernes internationale kampdag datoer

Kvindernes internationale kampdag fejres hvert år den 8. marts. I de kommende år falder kampdagen på følgende ugedage:

  • søndag d. 8. marts 2026
  • mandag d. 8. marts 2027
  • onsdag d. 8. marts 2028

Kvindernes internationale kampdags oprindelse

Kvindernes internationale kampdag har eksisteret i mange år. Fra den første demonstration og den første konference, hvor kvinder fra forskellige lande samledes og italesatte, hvad der måtte ændres for kvinders vilkår.

Men hvornår startede kvindernes internationale kampdag egentlig? Hvilke begivenheder ledte op til? Og hvilke rettigheder er der blevet sat fokus på gennem tiden – fra den uofficielle begyndelse til i dag?

Den uofficielle begyndelse: Den 8. marts 1908

I 1908 i New York City var en bevægelse i gang, og der var god grund til at bede om forandring. Den 8. marts gik 15.000 kvinder i en demonstration gennem byen. De ønskede bedre arbejdsforhold, kortere arbejdsdage, højere løn og at børnearbejdet skulle forbydes. Langt størstedelen af kvinderne, der deltog i demonstrationen, var ansat på tekstilfabrikker,1 og når vi i dag ved, hvordan vores arbejdsmiljøer var dengang sammenlignet med i dag, er det kun forståeligt, at de fik nok.

Flere moderne kilder påpeger, at demonstrationen fandt sted som følge af en fabriksulykke, hvor mange kvinder omkom. Det er dog ikke korrekt: Demonstrationen fandt sted i 1908, mens den pågældende fabriksulykke i New York City, the Triangle Shirtwaist Factory fire, først skete den 25. marts 1911. 2

Her omkom 123 kvinder og piger og 23 mænd. Langt størstedelen var immigranter af enten jødisk eller italiensk afstamning, og flere af dem var meget unge – nogle helt ned til 14 år. Dørene og nødudgangene var låst for at undgå, at medarbejderne stjal og holdt mange pauser i løbet af dagen. Men de aflåste døre betød, at mange medarbejdere ikke kunne flygte, og flere hoppede i døden ud af vinduerne eller omkom i branden. Ulykken fik fatale konsekvenser, men medførte også større fokus på fagforeningers arbejde og ledte til forbedrede arbejdsforhold på fabrikkerne, herunder jævnlige tjek af arbejdernes vilkår. I dag er The Triangle Shirtwaist Factory et mindesmærke i New York City.3

Andre moderne kilder påstår, at den første kvindedemonstration, der nogensinde er fundet sted, foregik den 8. marts 1857. Det er sidenhen blevet påvist af historikere som en myte.4 Den første demonstration, vi derfor kan dokumentere, var den, der fandt sted den 8. marts 1908 – ikke som følge af en fabriksbrand, men af dårlige vilkår. Og den demonstration skulle vise sig at være den uofficielle begyndelse på fejringen af kvindernes internationale kampdag.

Clara Zetkin (til venstre) og Rosa Luxemburg (til højre) på vej til partikongressen for Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD). Magdeburg, 1910
Clara Zetkin (til venstre) og Rosa Luxemburg (til højre) på vej til partikongressen for Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD). Magdeburg, 1910 Unknown authorUnknown author / Public domain
Nina Henriette Wendeline Bang (1866-1928), historiker, politiker og Danmarks første kvindelige minister. Efter danske kvinder fik stemmeret, opfordrede hun dem kraftigt til at bruge den.
Nina Henriette Wendeline Bang (1866-1928), historiker, politiker og Danmarks første kvindelige minister. Efter danske kvinder fik stemmeret, opfordrede hun dem kraftigt til at bruge den. Peter Elfelt / Public domain

Konferencen, der ændrede markeringen

Den 26. og 27. august 1910 samledes 99 kvindeforkæmpere på Jagtvej 69 på Nørrebro i København. Kvinderne var fra 17 forskellige lande og var mødtes til Arbejderkvindernes Anden Internationale socialistiske konference. Titlen på konferencen skal ikke forstås, som om det var anden gang det år, at kvindeforkæmperne mødtes, eller at det var anden gang, at de afholdt denne konference. „Anden Internationale“ refererer specifikt til en international sammenslutning af socialdemokratiske partier – en sammenslutning, der blev grundlagt 1889.5 Derfor kan man også roligt sige, at kvindekampen har sine rødder i den socialistiske kamp.

Et af forslagene, som blev vedtaget på konferencen, var, at der årligt skulle afholdes en dag, hvor kvinderne skulle mødes. Formålet med at ses årligt var at få kvinders stemmeret trumfet igennem.6 Iblandt de deltagende kvinder var Nina Bang, der 14 år senere blev Danmarks første kvindelige minister,7 og Clara Zetkin, en tysk kvindeforkæmper og socialistisk politiker og senere omtalt som en central figur i den tyske og internationale kvindebevægelse.

Konferencen havde tre hovedpunkter på dagsordenen:

  1. Fastlæggelse af taktik til styrkelse af det internationale samarbejde mellem socialistiske kvinder.
  2. Midler og taktik til at sikre den kvindelige stemme- og valgret.
  3. Samfundets omsorg for mor og barn.8

Flere spændende samtaler og planer blev lavet den dag. Det var dog ikke på konferencen, at det blev valgt, at kvindedagen – senere omtalt som kvindernes internationale kampdag – skulle fejres den 8. marts. Det skete først senere.

Valg af dato: Hvorfor lige den 8. marts?

I den første tid efter konferencen i Danmark skiftede det, hvornår kvindedagen blev fejret. 1914 blev det år, hvor man første gang valgte at fejre kvindedagen den 8. marts, men allerede året efter faldt fejringen på en anden dato. I 1914 begyndte Første Verdenskrig, og derfor blev samarbejdet mellem kvinderne på tværs af landegrænser svækket.6

Plakat for kvindedagen den 8. marts 1914.
Plakat for kvindedagen den 8. marts 1914. Karl Maria Stadler (1888 – nach 1943) / Public domain

Efter krigens afslutning fik Clara Zetkin gendannet det Internationale Kvindesekretariat i 1920, og i den forbindelse blev det vedtaget, at kvindernes internationale kampdag fra nu af skulle afholdes den 8. marts.6

En teori om, hvorfor det lige var den 8. marts, der blev valgt, er, at der på den dato i 1914 fandt flere demonstrationer sted verden over. En anden teori er, at russiske kvinder i 1917 lavede demonstrationen ’brød og fred’: De protesterede mod Første Verdenskrig, de dårlige levevilkår og over, at de manglede mad.9 Og så er der selvfølgelig den første kvindedemonstration i 1908 at pege på.

Måske var det ét af de tre årstal, der blev årsagen til valget af datoen. Måske var det alle tre. Uanset hvad blev det begyndelsen af markeringen af dagen.

Danske markeringer af kampdagen og mærkesager gennem tiden

Da Anden Verdenskrig brød ud, blev dagen ikke markeret på samme måde: Ligesom under Første Verdenskrig ændrede krigsførelsen, hvor vores fokus var. Fokusset var på, at krigen skulle slutte, på at overleve og på alle de følger, krigen fik. I flere årtier efter blev kvindernes internationale kampdag ikke fejret i Danmark. Den gik, med andre ord, lidt i glemmebogen. Først da rødstrømpebevægelsen og den nye kvindebevægelse startede i 1970’erne, blev dagen igen fejret i Danmark.6

Danske kvinder fik stemmeret i 1915. I 1970’erne var det derfor andre mærkesager, der fyldte i danske kvinders hverdag, og som var vigtige at tage hånd om. Det var blandt andet juridisk ligestilling og kønsproblematikker som sexisme, kønsroller i barndommen, fri abort, vold og prostitution. Tråden til den socialistiske kamp var stadig tydelig, særlig blandt rødstrømperne, hvor mottoet „kvindekamp er klassekamp og klassekamp er kvindekamp“ hørte hjemme.8

Statens Museum for Kunst er et af de museer, der ofte laver arrangementer i forbindelse med kvindernes internationale kampdag.
Statens Museum for Kunst er et af de museer, der ofte laver arrangementer i forbindelse med kvindernes internationale kampdag. Daderot / CC0

Kvindernes internationale kampdag har fået mere opmærksomhed i Danmark de senere år, dels på grund af MeToo-bevægelsen og dels grundet en fornyet diskussion om ligeløn. Flere af landets aviser bringer ofte indlæg den 8. marts om ligestilling, ligesom mange kulturinstitutioner som museer, biblioteker, teatre, webportaler og tv-stationer markerer dagen,8 for eksempel med arrangementer, talks, undersøgelser og lignende.

Der er stadigvæk en diskussion i Danmark om, hvorvidt vi har opnået ligestilling. Men når vi debatterer, kan det nogle gange være en god idé at zoome ud og se på det store perspektiv. Måske bør vi ikke debattere, hvorvidt vi har opnået ligestilling eller ej, men i stedet stille et andet, mere handlingsfokuseret spørgsmål: Hvad skal der til, før vi kan sige, at vi er der?

Referencer

  1. Atria: How did International Women's Day come about? 8. februar 2025.

  2. Remember the Triangle Fire: The Triangle Shirtwaist Factory Fire.

  3. Tracy Grant: Triangle Shirtwaist Factory fire. Britannica, 19. oktober 2026.

  4. Kaplan, Temma: On the Socialist Origins of International Women's Day. Feminist Studies, s. 163-171, 1985.

  5. Christiansen, Niels Finn: Anden Internationale i Lex, samt Christiansen og Thing, Morten: internationaler i Lex.

  6. Brix, Lise: Kvindernes Internationale Kampdag begyndte ved et møde på Nørrebro. Videnskab.dk, 8. marts 2023.

  7. Christensen, Ann-Dorte; Bach, Tina Kjær; Rerup, Lorenz; Rasmussen, Hanne: Nina Bang i Lex.

  8. Elkjær Sørensen, Astrid: Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts, 1910- i Danmarkshistorien.

  9. International Women’s Day: Timeline.

Vores sider du ikke må gå glip af