Den etiopiske kalender

Lidt historie

Et af de ældste kendte hominider, Lucy, omkring 3 millioner år gammel, blev fundet i Etiopien, som regnes for et af menneskehedens vugger.

Etiopien („landet med de brændte ansigter“ på græsk), oversættelse af det semitiske Habesha (som gav Abyssinien), var kendt af faraonerne og nævnt i Det Gamle Testamente. Her kan man læse, at Menelik I, søn af kong Salomon og dronningen af Saba, grundlagde det etiopiske imperium.

Kongeriget Aksum opstår omkring 500 f.Kr., og dets magt breder sig til hele det nordlige Etiopien og størstedelen af den centrale del.

Ezana, som bestiger tronen omkring år 320 e.Kr., konverterer til kristendommen og knytter sig til den samme monofysitiske tradition som de koptiske kristne i Egypten. Riget blomstrer i flere århundreder.

I det 7. århundrede opstår islam, breder sig hurtigt, og riget kollapser i det 10. århundrede.

I 1137 overtager en agaw-dynasti, Zagwe-dynastiet, magten, og det fordrives i 1270 af Yekuno Amlak.

Det er i det 15. århundrede, at et politisk system opstår, som skal vare frem til midten af det 20. århundrede: et absolut monarki med en „kejser“ (negus) i spidsen.

I det 16. århundrede kommer riget under muslimsk dominans, og negusen beder portugiserne om hjælp. Muslimerne besejres i 1543, hvilket standser islams fremmarch i Etiopien.

En lang periode med dynastisk forvirring og tilbagegang følger, indtil Menelik II kommer til magten i 1889, genforener riget og etablerer hovedstaden i Addis Abeba.

Lij Iyasu, grandnevø til Menelik II, bestiger tronen ved dennes abdikation og afsættes i 1916.

Magten går derefter til Tafari, som den 2. august 1930 bliver negus nagast („kongernes konge“) under navnet Haile Selassie I. Han giver Etiopien dets første forfatning. I 1936 invaderer Mussolinis italienere landet, og Viktor Emanuel III (konge af Italien) bliver kejser. Haile Selassie flygter og genvinder først tronen i 1941 med britisk hjælp.

FN går i 1952 ind for en føderation mellem Eritrea og Etiopien. Eritrea bliver i 1962 en annekteret provins. Straks opstår en national modstandsbevægelse, Eritreansk Befrielsesfront.

Hovedsædet for Organisationen for Afrikansk Enhed (OAU) placeres i Addis Abeba i 1963.

I februar 1974 bryder et oprør ud i hæren som reaktion på Haile Selassies vilje til at ignorere Etiopiens interne problemer (uligheder, underudvikling, hungersnød), og han afsættes af militærjuntaen den 12. september.

Efter en periode med social og politisk uro bliver oberstløjtnant Mengistu Haile Mariam i 1977 formand for ministerrådet og militærrådet. Derefter følger en periode med udrensninger og terror. Han må håndtere væbnede oprør i Ogaden, Eritrea og Tigray samt en krig mod Somalia.

I 1984-1985 udløser en stor tørke en frygtelig hungersnød i den nordvestlige del af landet. Mengistu-regimet, som hovedsageligt støttes af Cuba og Sovjetunionen, kan ikke overleve Sovjetunionens sammenbrud og de interne bevægelser (EPRDF, Etiopiens Folks Revolutionære Demokratiske Front, og EPLF, Eritreas Folks Befrielsesfront).

I maj 1991 går Mengistu i eksil i Zimbabwe, og EPRDF går ind i Addis Abeba.

Eritreas uafhængighed anerkendes den 3. maj 1993. Valgene i 1992 og 1994 vindes af EPRDF. Parlamentet vælger i august 1995 Negasso Gidada til republikkens præsident. Han udnævner Meles Zenawi (leder af EPRDF) til regeringschef.

Grænseproblemerne mellem Eritrea og Etiopien varer stadig ved...

Kalenderen

Ligesom den koptiske kalender har den etiopiske kalender sit ophav i den egyptiske vandrende kalender, med en tilpasning af skudårene.

Den ligner derfor i høj grad den julianske kalender.

Året består af tolv måneder på 30 dage, efterfulgt af en „lille måned“ på 5 eller 6 epagomenale dage (5 dage i almindelige år og 6 dage i skudår).

Denne kalender har, i modsætning til den egyptiske vandrende kalender, et fast udgangspunkt (1 Meskerem i år 1), som svarer til 29. august i år 8 efter den julianske kalender.

Dette udgangspunkt svarer ligesom i den gregorianske kalender til Kristi fødsel. Problemet er, at denne fødselsdato er omstridt. Etiopierne har derfor valgt en dato, der er forskudt 7-8 år i forhold til den, der er valgt i den gregorianske kalender. Det ser endda ud til, at den ligger endnu længere fra den historiske virkelighed.

Det etiopiske nytår (Enqutatash) begynder på den dato, der i dag svarer til 11. eller 12. september i den gregorianske kalender (29. eller 30. august i den julianske kalender).

Skudår

De følger rytmen i den gregorianske kalender på følgende måde: skudårene i den etiopiske kalender er dem, hvor slutningen af det tilsvarende gregorianske år ligger umiddelbart før et gregoriansk skudår. Eksempel: nahasé 1995 (etiopisk) svarer til august/september 2003 (gregoriansk). 2003 ligger før 2004, som er et skudår. 1996 E.E. bliver derfor et skudår.

Den etiopiske uge

Den etiopiske uge er en uge på syv dage, hvor søndag er første dag. Dagenes navne er følgende: